Abstract

This thesis takes you through the quest for a Danish COIN doctrine at the Battalion/Battle Group level. The thesis is based on a wondering about the lack of coherence between the Danish army sending Battle Groups to INTOPS, and not having a COIN doctrine for Battalion level. The Danish principles of war are used to help identify areas where suggestions about a Danish COIN doctrine at the Battalion/Battle Group level could be made. The thesis takes you through five areas which have a bearing on how a future doctrine could look like.

It starts with the adversary, and looks on what influence they have on our way of operating, and what can be learned by this in order to develop our doctrine. The thesis is here limited to the current adversary in Afghanistan. Likewise, NATO doctrine for COIN is examined, one should keep in mind that they are a lowest common denominator, which is steered to the doctrine. As in the earlier chapter, the basic principles of war are held against the doctrine, to find the central sub-elements. Next, the parameters from the adversary and NATO are gathered to analyze the parameters that must be valid for a Danish COIN doctrine on Battalion/Battle Group level, in relation to the principles of war. The account for the present solution in ISAF has been done with an interview of a former CO of a Battle Group and a former Operations Officer of a Battle Group, in order to ascertain whether the Battle Groups in general are using the principles of war. This is done to identify areas of focus that can make suggestions for improvements. You come across the UK and U.S. COIN doctrine, in light of their somewhat more extensive experience, combined with our basic principles in order to find sub-elements which may be applicable in relation to a Danish COIN doctrine on Battalion/Battle Group level. At last a summary of the main elements from the first chapters are made in order to identify the crucial doctrinal proposals. The crucial elements are used for a recommendation in order to come up with concrete proposals.

The proposals for a comprehensive strategy are based on the English Clear-Hold-Build strategy and an adjustment of the principle “The Aim”. Furthermore a proposal for two new principles of war is made, the principle of flexibility and the principle of morale. The proposals would almost certainly contribute to a more successful solution in a COIN environment, but they might not be definitive.

KAPITEL 1. INDLEDNING

“Though the strategy of guerrillas is inseparable from war strategy as a whole, the actual conduct of these hostilities differs from the conduct of orthodox operations. Each type of warfare has methods peculiar to itself, and methods suitable to regular warfare cannot be applied with success to the special situations that confront guerrillas”.[1]

Således skriver Mao Tse-tung i sit værk om guerilla krigsførelse. Citatet beskriver, at en irregulær modstander ikke kan bekæmpes med traditionel krigsførelse, ej heller med en tilpasset metode. Netop dette forsøger danskerne at gøre i Afghanistan. Den danske kampgruppe (BG) kæmper en kamp mod en irregulær modstander og løser sin opgave i rammen af en counterinsurgency (COIN) kampagne. Dette forsøger de at gøre uden en egentlig COIN doktrin til deres taktiske niveau.

1.1. Emnet

Den irregulære modstander i COIN.

1.2. Emneanalyse

Feltreglement 1 for HRN beskriver indsættelsen i COIN som indsættelse i fuldspektrumoperationer. På det taktiske niveau består fuldspektrumoperationer som udgangspunkt af tre typer operationer: Støtteoperationer (SO), stabiliseringsoperationer (PS) og kampoperationer (MC).[2]

Disse operationer foregår på troppeenhedsniveau og er karakteriseret ved at enhederne samtidigt og/eller sekventielt indsættes i kamp-, stabiliserings- og støtte-operationer til løsning af de samlede opgaver. Det vil derfor være førerens ansvar på alle niveauer at fastlægge vægtningen mellem indsættelsesformerne/-måderne i henhold til den samlede operations udvikling. Denne vægtning vil være dynamisk og stille krav til enhedernes forudseenhed og evne til at planlægge og gennemføre operationer.[3]

Feltreglement 1 beskriver, at en troppeenhed i visse tilfælde - om end i begrænset omfang - kan omfatte bataljonskampgrupper. Det der også karakteriserer en troppeenhed er en organisatorisk sammenstilling af enheder principielt fra alle våbenarter, der muliggør selvstændig og samordnet indsættelse.[4] BG i Afghanistan vurderes ikke at have de tilstrækkelige kapaciteter til at gennemføre en selvstændig og samordnet indsættelse i forbindelse med COIN operationer. De utilstrækkelige kapaciteter vil i denne forbindelse vurderes at være ENH som ART, IG, CIMIC, EW og HUMINT.[5] BG er underlagt Task Force Helmand (TFH), som størrelsesmæssigt svarer til en brigade.[6] TFH opfattes derfor som troppeenhed, og den danske BG vurderes derfor at være af BTN-værdi og dermed befinder den sig på BTN-niveau. Det reglementariske grundlag for BG skal derfor findes på BTN-niveau.

Deltagelsen i COIN operationen i Afghanistan foregår overordnet i rammen af NATOs doktrin, AJP 3.4 - Non-Article 5 Crisis Response Operations[7], i forbindelse med denne doktrin er der en specifik NATO COIN doktrin under udvikling, nemlig AJP 3.4.4 - Counterinsurgency. Det eneste sted hvor vi i den danske hær har noget der minder om en COIN doktrin er på troppeenhedsniveau, hvor der i feltreglement 1, er kapitel 8 - Operationer mod irregulære styrker[8]. Da der ikke er fundet noget reglementarisk grundlag for COIN på BTN-niveau, vurderes det, at BG anvender HRN 023-030 KABTN under løsning af deres opgave.

BG er indsat i en COIN operation og anvender den nuværende doktrin KABTN, som er udviklet til at bekæmpe en regulær modstander. Planlægningen af disse oprationer på BDE- og DIV-niveau gennemføres på baggrund af COIN strategien, men udføres for danskernes tilfælde ikke gennem en egentlig COIN taktik. Danmark har trods planlægningsgrundlaget ikke ændret på doktrinen, men mere på teknologi og organisation. Hvis man sætter denne situation ind i krigsførelsens kredsløb, vil man kunne se en ubalance[9]. Som en tillempet løsning bruger danske ENH i nogle tilfælde dele af deres allieredes doktriner til at løse opgaver i forbindelse med COIN operationer. Det skyldes, at vi under udsendelse af en BG ofte er underlagt britisk eller amerikansk kommando. Vores allierede i NATO, U.S.A. og Storbritannien har med deres COIN doktriner, suppleret os i vores opgaveløsning, men uden at dette har ført til et reglementarisk grundlag for de danske styrker. I Irak og Afghanistan har vi især benyttet os af allieredes doktriner, og begge steder har vi deltaget aktivt i løsningen af den pålagte opgave. Denne opgave blev og bliver i begge tilfælde løst af danske ENH af BG-størrelse. Men spørgsmålet er, om vi med en doktrin tilpasset den danske organisation og teknologi ikke kunne skabe balance i kredsløbet og dermed optimere denne løsning.

Den irregulære modstander har siden 2. Verdenskrig været en naturlig del af diverse konflikter, som vesten har deltaget i. Den irregulære modstander som vi møder på nutidens slagmarker består af flere forskellige typer af styrker, der ofte kæmper asymmetrisk. Partisaner, guerillaer og terrorister er nogle af de typer vi ofte kæmper mod. Hver med deres forskellige dagsordner og fremgangsmåder, men med fællesbetegnelsen den irregulære modstander.[10]

Det der karakteriserer denne modstander, er evnen til at manøvrere skjult blandt civilbefolkningen grundet valget om ikke at bære uniform. En ofte teknologisk og uddannelsesmæssig underlegen modstander vil derfor ofte forsøge at udnytte overraskelse gennem korte voldsomme ANG og baghold, for derefter at undvige med henblik på at bevare kampkraften. Denne type operationer vil ofte blive gennemført mod kampstøtteenheder, logistiske ENH og føringsstøtteenheder, da denne type ENH vil være lettere mål end KAENH.[11] Støtten fra civilbefolkningen er en forudsætning for, at den irregulære modstander kan gennemføre sine operationer. Målet med operationer vil derfor ikke kun være at bekæmpe den militære koalitionsstyrke direkte, men også at skabe ustabilitet i det pågældende område gennem ANG, sabotage og terroraktioner mod civile mål, for derved at underminere koalitionsstyrkens evne til at beskytte civilbefolkningen og infrastrukturen.[12]

Mødet mellem den irregulære modstander og de danske styrker er det der kendetegner asymmetrisk krig. Asymmetri opstår, når en part uanset årsag ikke kæmper på samme præmisser som modparten, for herved at undgå modstanderens styrker og udnytte hans svagheder. Asymmetri vil i dette tilfælde gøre sig gældende på områder såsom hensigt, styrkesammensætning, kultur, teknologi og størrelse.[13]

1.3. Kendsgerninger

Forsvarsforliget for 2010-2014 beskriver under punktet ”forsvarets struktur og opgaveløsning”, at hæren samtidig bør kunne udsende op til to enheder organiseret som kampgrupper. Specielt for kampgrupperne gælder det, at de sammensættes afpasset efter behov, og at de således vil kunne variere i størrelse, typisk fra ca. 300 og op til ca. 800 soldater.[14] På baggrund af dette fastlægges det, at den største ENH størrelse der vil blive udsendt i nuværende forligsperiode, er en BG på maks. 800 mand.

1.4. Forudsætninger

NATOs arbejde med COIN har resulteret i udarbejdelsen af AJP 3.4.4 - Study Draft 2. Dette er et udkast til NATOs COIN doktrin. Der forventes ikke at blive gennemført større ændringer før ratificeringen af dette.[15] Ratificeringen forventes afsluttet i maj 2010.[16]

1.5. Problemformulering

På baggrund af en analyserende redegørelse af den irregulære modstander og NATOs COIN doktrin, gennemføres der en analyse under inddragelse af muligheder fra britisk og amerikansk COIN doktrin samt den nuværende løsning i Afghanistan, for at identificere mulige forslag til en evt. dansk COIN doktrin.

Opgaven munder ud i en anbefaling med optimeringer og justeringer af den nuværende doktrin, og er dermed et forslag til en evt. dansk COIN doktrin.

1.6. Afgrænsning

For at kunne behandle emnet på en hensigtsmæssig måde er det nødvendigt at afgrænse det. Af samspillet mellem doktrin, teknologi og organisation i krigsførelsens kredsløb behandles kun doktrinen, idet det vurderes at være det område, der ikke har fulgt med udviklingen. Der fokuseres kun på doktrinen på det taktiske niveau, herunder behandles kun doktrin for hærenheder på BTN-niveau. I den forbindelse analyseres der udelukkende på den grundlæggende doktrin, som består i krigsføringens grundprincipper.

Den irregulære modstander afgrænses til at være den irregulære modstander i Afghanistan, idet dette er den aktuelle modstander, danskerne kæmper imod under International Security Assistance Force (ISAF) missionen.

1.7. Definitioner
1.7.1. Battlegroup

Den danske bataljonskampgruppe i Afghanistan defineres som en BG. Bestående assets og underlagte ENH jf. organisationsskema for ISAF hold 8[17].

1.7.2. Doktrin

Doktrin betyder lære, læresætning og teori. Doktrin er de grundlæggende principper, ud fra hvilke vi udfører vores handlinger for at opnå fastsatte mål. Doktrinerne udmønter sig i reglementer og standardprocedurer, der giver førere på alle niveauer et overordnet beslutningsredskab i forbindelse med udførelse af deres opgaver.[18]

1.7.3. COIN

Der eksisterer ikke nogen dansk definition, der direkte beskriver COIN. Den britiske definition af dette er: ”Militære operationer, der udføres for at supplere de politiske, økonomiske, psykologiske og civile tiltag, der er nødvendige for at besejre en væbnet oprørsstyrke og derved støtte den eksisterende statsmagt”.[19]

1.7.4. Den irregulære modstander

Enkeltpersoner eller grupper der kæmper aktivt, men som ikke er regulære militære styrker. De regulære militære styrker er kendetegnet ved at være under national kommando, nationalt afmærkede (uniformerede), underlagt internationale konventioner for krigsførelse og ved at bære våben åbenlyst. Irregulære styrker afviger fra et eller flere af disse kendetegn og kan derfor være vanskelige at identificere som værende fjendtlige, ligesom de ikke kan forventes at overholde krigens love. Irregulære styrker kan gennemføre kamphandlinger, uden direkte tilknytning til andre operationer, i forbindelse med uro, oprør og opstand eller som støtte til regulære militære styrkers operationer. Irregulære styrker omfatter bl.a. guerillastyrker, partisaner og terrorister.[20]

1.7.5. Krigsføringens grundprincipper

Krigsføringens grundprincipper består af følgende principper[21]: Målet, offensiven, tyngde, økonomi med kræfterne, kræfternes samspil, bevægelse, overraskelse og sikring. Den anvendte definition der bruges i specialet kan findes i bilag 4.

1.8. Metode[22]

For at fastligge hvilke krav der stilles til en evt. dansk COIN doktrin, analyseres der på, hvilke krav den irregulære modstander stiller til en doktrin, og hvilke krav der fra NATOs side er, som en dansk doktrin ville skulle efterleve. Denne analyse foretages med udgangspunkt i krigsføringens grundprincipper, som defineret i bilag 4. Disse krav sammenfattes med henblik på, at kunne fastlægge om vores nuværende doktrin lever op til disse krav. For at klarlægge dette fra et praktisk synspunkt, redegøres der for vores løsning af COIN i Afghanistan. I denne forbindelse vil der fremkomme evt. krav til justeringer eller optimeringer til den nuværende doktrin. Som yderligere inspiration til justeringer og optimeringer vil der redegøres for mulige input fra US og UK COIN doktrin. Dette munder ud i en sammenfattende analyse med en tilhørende anbefaling, indeholdende forslag til en evt. kommende dansk COIN doktrin og/eller forslag til justeringer og optimeringer af nuværende doktrin.

KAPITEL 2. Den irregulære modstander

"Guerrilla fighters win the war as long as they don't lose it, and those who fight guerrillas lose the war as long as they don't win it."

- Raymond Aron, fransk filosof og militærstrateg.[23]

2.1. Indledning

Formålet med dette kapitel er at identificere de krav den irregulære modstander stiller til den nationale doktrin. Der redegøres indledningsvis for den irregulære modstanders karakteristika, hvorefter disse sættes i forhold til krigsføringens grundprincipper. De erkendte krav vil derefter bidrage til den efterfølgende sammenfatning af krav.

2.2. Modstanderens overordnede hensigt

Den overordnede hensigt for modstanderen er som udgangspunkt ikke kun at påføre BG tab, men også at forhindre den i at skabe tryghed for civilbefolkningen. Modstanderen er sjældent under tidspres med hensyn til gennemførelse af operationer. Såfremt der er risiko for, at det ønskede resultat ikke umiddelbart kan opnås, vil modstanderen i denne forbindelse blot udskyde operationen.[24]

2.3. Organisation og operationsmønster

Størrelsen af modstanderen kan variere fra det ene øjeblik til det andet. I kraft af modstanderens påklædning og udseende[25] vil han kunne forsvinde og dukke op i civilbefolkningen, når dette måtte være til fordel for ham. Modstanderens mulighed for at gennemføre operationer uden hensyntagen til internationale konventioner giver ham en klar fordel i udnyttelsen og anvendelsen af civilbefolkningen. Denne fordel vil han også anvende for at holde sig orienteret om koalitionsstyrkernes bevægelser. Modstanderen besidder også evnen til at gennemføre større operationer på op til KMP-niveau med deltagelse af op til 100 mand[26]. Generelt ved gennemførelse af offensive eller defensive operationer vil den irregulære modstander ofte søge at engagere os, når vi mindst venter det. I denne forbindelse vil modstanderen ofte være numerisk underlegen og han vil på denne måde kunne forbedre sit kampkraftforhold og derved forøge sine chancer for succes.

Modstanderen kan som udgangspunkt gennemføre tre forskellige typer af operationer:

* March

* Angreb

* Forsvar

2.3.1. March

I forbindelse med march kan modstanderen gennemføre forskydning og infiltration.[27] Denne infiltration gennemføres med enheden opdelt og størstedelen af vejen uden materiel til løsning af opgaven. Kort forud for løsningen af opgaven vil enheden igen samles ved et aftalt kontaktpunkt, hvor våben og materiel fordeles fra et våbendepot.[28] På denne måde minimerer modstanderen muligheden for at blive afsløret forud for en egentlig gennemførelse af en opgave, dette bidrager dermed til hemmeligholdelsen og overraskelsen.

Modstanderen kan også anvende infiltration med henblik på at lave ”Information Operations” (Info Ops). Dette gennemføres for at skræmme civilbefolkningen eller overbevise dem om, at koalitionsstyrkerne skader mere end de gavner. Gennem disse vil modstanderen forsøge at udstille koalitionsstyrkerne som respektløse overfor civilbefolkningens kultur og religion. Modstanderen vil ligeledes, udnytte et hvert fejltrin der bliver begået til at underbygge ovenstående.[29]

2.3.2. Angreb

I forbindelse med ANG vil modstanderen ofte gennemføre: Baghold, ”improvised explosive device” (IED) med ”opfølge angreb” (follow-up ANG) og indirekte ANG med krumbanevåben.[30]

Ved gennemførelse af IED ANG vil modstanderen i terræn med gode til og afgangsveje, følge ANG op med small arms fire (SAF) eller endnu en IED. Dette follow-up ANG vil ofte blive iværksat, når evt. bjærgning eller sanitet er ankommet til den ramte ENH. Modstanderen vil gøre dette med henblik på at skabe forvirring og vanskeliggøre redningsarbejdet. Et opfølge ANG vil ofte blive iværksat inden for en halv time, efter den første IED.[31] Denne form for IED ANG minder meget om, det vi selv kender som baghold. Variationen i denne type ANG ligger i, hvorvidt modstanderen gennemfører et follow-up ANG. Under gennemførelse af baghold og IED ANG har modstanderen som regel altid forberedt stillinger til at støtte sin frigørelse. I forbindelse med denne frigørelse er der mulighed for at gemme sig blandt civilbefolkningen og dermed undgå at blive taget til fanget.[32] Modstanderen kan også gennemføre mindre forstyrrende ANG fra store afstande, udelukkende med det formål at forstyrre koalitionsstyrkernes arbejde og i den forbindelse lokke dem til at optage en tids- og ressourcekrævende jagt.[33]

Den irregulære modstander er også set anvende krumbanevåben ofte i form af morterer og i nogle tilfælde raketter. Anvendelsen af morterer vil ofte finde sted ved beskydning af koalitionsstyrkens lejre eller i forbindelse med gennemførelse af ANG på patruljer (PTR). Fælles for begge muligheder er kravet om en observatør til at korrigere ilden med. [34]

2.3.3. Forsvar

Modstanderen har i forbindelse med forsvar af deres tilholdssteder vist evne til at gennemføre hovedforsvarskamp og kamp fra stilling, frigørelse og tilbagegang. En ubetinget fastholdelse af en stilling ses dog ikke som en mulighed. Anvendelsen af kanaliserende terræn er i forbindelse med forsvar meget vigtig for modstanderen. Ved at kanalisere koalitionsstyrkerne og dermed opdele dem i tid, vil dette give ham mulighed for at forbedre sit relative kampkraftforhold. Placeringen af en forsvarslinje vil derfor ofte ligge i tilknytning til denne type terræn.[35]

Krav til krigsføringens grundprincipper

2.4. Målet

Ud fra foresattes hensigt fastlægges BTN mål og om nødvendigt mellemfaldende mål, hvis successive løsninger hurtigst og mest direkte fører til opgavens løsning. Målet skal til stadighed holdes for øje og energisk forfølges. Opgaverne til dispositionsenhederne skal indeholde et klart og opnåeligt mål.[36]

Modstanderen vil til hver en tid igennem gennemførelse af ANG forsøge, at aflede vores opmærksomhed fra det oprindelige mål. I den forbindelse skal både BG og underlagte KAENH holde målet for øje, og ikke lade sig distrahere af disse forstyrrende ANG. Målet BG giver til sine ENH skal til stadighed være klart og opnåeligt, også selv om at det indeholder flere aspekter. Dette kunne være krav om at gennemføre en CIMIC patrulje samtidig med at erkende evt. irregulære styrker i området. I denne forbindelse er det vigtigt, at BG prioriterer målene i sin befaling således, at opgaven bliver løst efter hensigten.

2.5. Offensiven

Kampen vindes kun ved offensiv handling. BTN skal til stadighed søge at tilrive sig og bevare initiativet for der igennem at kunne vælge tid og sted for afgørelsen.[37]

Modstanderens evne til at gennemføre infiltration kræver at BG er offensive i deres adfærd. Enhver manøvre bør derfor indeholde en offensiv handlig. Ikke kun mod erkendte modstandere men også mod formodede, således at en evt. infiltration bliver afbrudt og en kamphandling kan afværges. For at imødegå modstanderens Info Ops skal BG anvende sine PSYOPS kapaciteter offensivt for at arbejde imod det budskab, som modstanderen forsøger at få igennem.

Når modstanderen engagerer BG, skal denne ved indsættelse af tilstrækkelige midler genvinde initiativet, dette gælder dermed også Info Ops. Modstanderens mulighed for at vælge tid og sted for kampe vil ofte gøre det vanskeligt at agere offensivt. En offensiv indsættelse med henblik på at tilrive sig initiativet vil heller ikke altid have effekt, da modstanderen ofte slet ikke er interesseret i kæmpe en længere kamp. I tilfælde af IED er det vigtigt, at BG straks forsøger at tilrive sig initiativet, således at modstander ikke har mulighed for at gennemføre et follow-up ANG. Når modstanderen ANG lejre kræver dette selvfølgelig en offensiv handling fra BG. I den forbindelse kan BG udsende PTR eller udstille overvågningsposter for at imødegå angrebene, hvad enten det måtte være ANG med krumbanevåben eller SAF.

2.6. Tyngde

BTN skaber tyngde ved en koordineret og koncentreret indsættelse af de rådige midler i det tidsrum og på det sted, hvor afgørelsen søges eller ventes. BTN lægger tyngde på grundlag af kampens forventede udvikling, men skal stedse være forberedt på at skifte tyngde, såfremt kampen udvikler sig anderledes end forudset.[38]

På grund af modstanderens evne til at gennemføre ANG når vi mindst venter det, vil det ofte være svært for BG at identificere, hvor tyngden indledningsvis skal lægges. Dette vil doktrinært betyde at BG begrænsede ressourcer, som f.eks. CIMIC, HUMINT og EW vil blive holdt centralt indtil, der er erkendt tid og sted for afgørelsen. Der vil i den forbindelse opstå et behov for en RES. Denne RES bør besidde en sådan kampkraft, at den til hver en tid kan indsættes i ”alle” opgaver ved BG. Såfremt modstanderen ligger i forsvar, vil vi ofte have gode efterretninger om hans mulige placering af ENH og tyngde. Dette vil vi have på baggrund af tidligere kamphandlinger samt muligheden for at anvende UAV til at erkende disse. Gode efterretninger vil give BG mulighed for at indsætte sin tyngde efter princippet.

2.7. Økonomi med kræfterne

Gennem økonomi med kræfterne sikrer BTN, at maksimal kampkraft er til rådighed på afgørende sted og i rette tid. Det indebærer, at BTN uden for tyngdeområderne kun indsætter det minimum af kræfter, som en acceptabel risiko tillader. Ved fastsættelse af beredskab og sikringsforanstaltninger skal der tages hensyn til bevarelse af BTN kampkraft.[39]

Dette grundprincip vurderes i forhold til den irregulære modstander at hænge sammen med grundprincippet om sikring og vil derfor blive behandlet i afsnit 2.11.

2.8. Kræfternes samspil

BTN udvikler sin fulde kampkraft ved at samordne midlernes anvendelse. Dette kan ske ved at tildele de enkelte ENH opgaver, så de direkte eller indirekte støtter hinanden, eller ved, at BTN etablerer et samvirke mellem dem.[40]

BG har med alle de tildelte assets som bl.a. TACP og AO, et stort behov for at samordne anvendelsen således, at udbyttet bliver så stort som muligt. Denne samordning vil betyde, at BG og dens KAENH opnår et relativt styrkeforhold, der til hver en tid ville kunne afvise modstanderen til trods for hans anvendelse af kanaliserende terræn. For at sikre sig at dette altid er muligt, er det derfor vigtigt, at BG i sin planlægnings- og udførselsfase etablerer et samvirke. I relation til det førevirke der bliver gennemført på alle niveauer i BG, er det også vigtigt at få etableret et samvirke så tidligt i processen som muligt.

2.9. Bevægelse

Udførelse af hurtige bevægelser er en forudsætning for tyngdedannelse på rette tid og sted. Endvidere muliggør bevægelse, at BTN kan unddrage sig FJ ild og uønsket kamp.[41]

Modstanderens evne og vilje til at anvende IED og baghold begrænser BG evne til at lave hurtige bevægelser for at skabe tyngde. I den forbindelse kan ENH som IG og EOD understøtte muligheden for at lave relative hurtige bevægelser.

2.10. Overraskelse

Overraskelse af fjenden opnås gennem anvendelse af BTN midler på et uventet tidspunkt, et uventet sted eller en uventet måde. Opstår der uventet en mulighed for at overraske FJ, skal den udnyttes beslutsomt. Forudsætningerne for overraskelse er rettidige og fyldestgørende oplysninger/efterretninger om FJ, og at egne planer, placering og bevægelser m.v. hemmeligholdes.[42]

Modstanderens evne til at optræde blandt civile vil ofte gøre det svært for BG at hemmeligholde en større operation. BG kan i denne forbindelse ikke opnå noget overraskende set i relation til tiden. Den uventede måde og det uventede sted kan derimod udnyttes i form af indsættelse med helikopter (HELI). BG kan ligeledes gennemføre vildledning for at tilsikre en vis grad af overraskelse.

2.11. Sikring

BTN sikring mod uventede FJ handlinger skal medvirke til at bevare dens handlefrihed. Muligheden for FJ elementer blandt civilbefolkningen medfører særlige krav om sikring mod denne trussel. Løsning af sikringsopgaver må aldrig forhindre løsning af en pålagt opgave eller unødig belaste BTN kampkraft.[43]

Grundet modstanderens mulighed for at vælge tid og sted for gennemførelse af operationer, er der ofte behov for at afsætte en stor del af BG kampkraft til sikringsopgaver. BG skal inddrage dette i planlægningen, da dette gør sig gældende på alle underlagte niveauer helt ned til makkerpar. I den forbindelse kommer økonomi med kræfterne også i spil. BG bør overveje, hvorledes passive og aktive sikringsforanstaltninger kan anvendes for at belaste kampkraften mindst muligt. Balancen mellem økonomi med kræfterne og dette princip skal findes således, at de tilstrækkelige midler indsættes for at løse den pålagte opgave, og først herefter kan der afsættes midler til sikring.

2.12. Sammenfatning

Den irregulære modstander har i relation til grundprincipperne vist sig at udfordre på flere områder. Bl.a. skal BG bevare fokus målet og ikke lade sig aflede af modstanderen. Såfremt BG mister initiativet, skal dette hurtigst muligt generobreres, dette skal gøres gennem en offensiv indsættelse af alle slags midler. For til hver en tid at kunne skabe tynge mod en skjult modstander, skal der udspares en RES. BG skal ligeledes etablere et samvirke for at skabe det bedste kampkraftforhold ved møde med modstanderen. BG vil ofte have svært ved at foretage hurtige bevægelser grundet modstanderens evne til at anvende IED. Andre indsættelsesmåder samt vildledning bør overvejes af BG for at opnå overraskelse. Trods behovet for meget sikring er det vigtigt, at BG først og fremmest kan løse den pålagte opgave.

KAPITEL 3. NATOs COIN doktrin

“You [military professionals] must know something about strategy and tactics and logistics, but also economics and politics and diplomacy and history. You must know everything you can know about military power, and you must also understand the limits of military power. You must understand that few of the important problems of our time have, in the final analysis, been finally solved by military power alone.”

- John F. Kennedy, tidligere Præsident for U.S.A.[44]

3.1. Indledning

Formålet med dette kapitel er at identificere de krav, NATOs COIN doktrin stiller til grundprincipperne. I dette kapitel vil NATOs COIN doktrin blive behandlet gennem krigsførelsens grundprincipper for derved at erkende de krav, den stiller til en evt. dansk COIN doktrin. De erkendte krav vil derefter bidrage til den efterfølgende sammenfatning af krav.

3.2. NATOs COIN doktrin

Generelt skal det nævnes, at NATOs COIN doktrin er laveste fællesnævner i doktrinhierarkiet. Doktrinen indeholder derfor generelle retningslinjer for gennemførelse af COIN operationer.

Militære operationer i rammen af NATOs COIN operationer ses gennemført som en del af ”A comprehencive approach[45]” - ”en samlet strategi”. [46] Med dette menes det, at den militære operation indgår i en større ramme som en del af midlerne til at løse en opgave i COIN regi.

Destruktionen af oprørernes militære kapacitet alene vil ikke ødelægge den strategi, der er den drivende kraft for oprøret. Således garanterer magtanvendelse alene mod et oprør ikke en succes.[47] Det fremhæves specielt at en af de vigtigste dimensioner er civilbefolkningen, der flere steder nævnes som det helt centrale og som ”centre of gravity”.[48] Bl.a. vil opretholdelse af den eksisterende infrastruktur, der muliggør en normal levevis, støtte bestræbelser på at opnå samtykke og opbakning fra den lokale befolkning. Infrastruktur som veje og broer kan påvirke evnen til at lave bevægelser og give en kanaliserende virkning, som kan bruges af alle parter i konflikten.[49] De øgede aktiviteter rettet mod civilbefolkningen vil på længere sigt give en dybere involvering. Dette stiller krav om mindre ENH, der er mere adrætte, og som kan løse opgaver uafhængigt af andre.[50]

Når NATO-styrker står over for oprørerne, skal de sikre civilbefolkningens sikkerhed og bidrage til opretholdelse af lov og orden. Oprørerne ved at enkelt menneskelig eller materiel skade af enten reel eller symbolsk værdi, kan svække viljen til at forfølge en vellykket COIN. Derfor, og uden at blive betragtet som et formål i sig selv, er beskyttelse af NATO-styrkerne et væsentligt element, og af denne grund er dette altid et parameter, der skal inddrages i gennemførelsen af COIN. Denne sikring skal afbalanceres således, at den ikke forhindrer løsningen af de vigtigste opgaver. [51]

Den operative planlægning på alle niveauer bør tage hensyn til anvisningerne på to niveauer over og kravene til to niveauer under, og i COIN skal de laveste taktiske ENH forstå de vigtigste strategiske mål.[52]

På det taktiske niveau fokuseres der på planlægning og gennemførelse af kampen og andre aktiviteter for at opnå de taktiske mål. Den samlede COIN kampagne består af en række større taktiske aktioner og operationer af lang varighed. Den taktiske indsats i COIN er den direkte forbindelse med den relevante befolkning og måden hvorpå, der vindes troværdighed til oprørsbekæmperen og legitimitet til værtsnationen.[53] Denne indsats gennemføres i såkaldte ”Framework Operations” (Frame Ops), hvor hensigten er at få støtte fra civilbefolkningen. Ligeledes gennemføres der overraskende ANG med ”Strike Operations” (Strike Ops) mod oprøreren for at bevare den taktiske fordel.[54] Den kumulative effekt af taktiske indsættelser resulterer i ændrede forhold i sikkerhedssituationen. De operationelle og strategiske niveauer i COIN er ekstremt følsomme over for aktioner, der foregår på det taktiske niveau. Chefer på de taktiske niveauer bør derfor have tilstrækkelige beføjelser og kapaciteter til løsning af deres opgaver. På det taktiske niveau er indsatsen normalt decentraliseret men med en centraliseret vision. For at gennemføre succesfulde COIN operationer på det taktiske niveau er det vigtigt at kunne tilpasse sig og være fleksibel. NATOs chefer skal desuden undgå at have en "strategi for taktik." Med dette menes, at lederne skal have en overordnet ramme og planer, som den taktiske indsats kan udvikle sig inden for. [55]

Krav til krigsføringens grundprincipper

3.3. Målet

Ud fra foresattes hensigt fastlægges BTN mål og om nødvendigt mellemfaldende mål, hvis successive løsninger hurtigst og mest direkte fører til opgavens løsning. Målet skal til stadighed holdes for øje og energisk forfølges. Opgaverne til dispositionsenhederne skal indeholde et klart og opnåeligt mål.[56]

Fastlæggelsen af BG mål sker ikke kun ud fra foresattes hensigt men også ud fra det overordnede strategiske mål. Det er derfor også vigtigt, at BG i sin planlægning og opgaveløsning holder det overordnede mål for øje, da disse aktioner har stor effekt på det operative og strategiske niveau. Kravet om mindre og mere adrætte ENH vil betyde for BG, at opgaver der bliver givet til DISPENH ikke altid kan indeholde et klart og opnåeligt mål, men derimod kommer til at indeholde et mere overordnet mål. I den forstand at disse mindre ENH kommer til at løse en lang række opgaver, der i mange tilfælde vil have direkte forbindelse til de højere niveauer. Opgaverne til DISPENH skal derfor gives med et mål, et formål og en ramme. Fastlæggelsen af mål for underlagte ENH kræver også koordinering med foresatte, således at ENH som f.eks. CIMIC har mulighed for at støtte de militære operationer eller evt. at understøtte genopbygningsplanen på højere niveauer.

3.4. Offensiven

Kampen vindes kun ved offensiv handling. BTN skal til stadighed søge at tilrive sig og bevare initiativet for der igennem at kunne vælge tid og sted for afgørelsen.[57]

Skal kampen vindes skal man koncentrere sig om ”centre of gravity” - civilbefolkningen. BG skal for at vinde kampen altid bevare initiativet, også når der er tale om civilbefolkningen. Denne offensive handling kan komme til udtryk i form af PTR til fods blandt civilbefolkningen og arrangementer af større møder med de lokale embedsmænd og stammeledere for at opfordre til dialog.

3.5. Tyngde

BTN skaber tyngde ved en koordineret og koncentreret indsættelse af de rådige midler i det tidsrum og på det sted, hvor afgørelsen søges eller ventes. BTN lægger tyngde på grundlag af kampens forventede udvikling, men skal stedse være forberedt på at skifte tyngde, såfremt kampen udvikler sig anderledes end forudset.[58]

For at gennemføre succesfulde operationer skal BG være fleksibel for derved at bevare evnen til at skifte tyngde. Med dette i tankerne er det specielt de begrænsede ressourcer som CIMIC, HUMINT og EW, der skal overvejes for. Anvendelsen af disse skal prioriteres nøje, og de skal indsættes således, at de understøtter BG i dens afgørelse af kampen.

3.6. Økonomi med kræfterne

Gennem økonomi med kræfterne sikrer BTN, at maksimal kampkraft er til rådighed på afgørende sted og i rette tid. Det indebærer, at BTN uden for tyngdeområderne kun indsætter det minimum af kræfter, som en acceptabel risiko tillader. Ved fastsættelse af beredskab og sikringsforanstaltninger skal der tages hensyn til bevarelse af BTN kampkraft.[59]

Der er ikke konstateret nogen elementer i NATOs doktrin, der relaterer sig direkte til dette grundprincip.

3.7. Kræfternes samspil

BTN udvikler sin fulde kampkraft ved at samordne midlernes anvendelse. Dette kan ske ved at tildele de enkelte ENH opgaver, så de direkte eller indirekte støtter hinanden, eller ved, at BTN etablerer et samvirke mellem dem.[60]

Samordningen af midlernes anvendelse er vigtig for BG, da anvendelsen af hård magt alene ikke er nogen garanti for succes. Med de kapaciteter BG har til rådighed, kan den med relativt få KAENH og indsættelse af f.eks. CIMIC og IG underbygge de militære operationer og samtidig opnå en stor effekt hos de civile. Det er derfor vigtigt for BG, at alle ENH indsættes således, at de enten direkte eller indirekte støtter hinanden i deres opgaveløsning. BG har i forbindelse med dette en vigtig opgave med hensyn til at etablere et samvirke mellem de underlagte EHN.

3.8. Bevægelse

Udførelse af hurtige bevægelser er en forudsætning for tyngdedannelse på rette tid og sted. Endvidere muliggør bevægelse, at BTN kan unddrage sig FJ ild og uønsket kamp.[61]

For at opretholde bevægelsesfriheden og dermed muligheden for at foretage hurtige bevægelser, kan BG med CIMIC ENH udbygge eller reetablere den allerede eksisterende infrastruktur. Dette vil ikke kun understøtte BG manøvrefrihed men også vinde støtte ved civilbefolkningen.

3.9. Overraskelse

Overraskelse af fjenden opnås gennem anvendelse af BTN midler på et uventet tidspunkt, et uventet sted eller en uventet måde. Opstår der uventet en mulighed for at overraske FJ, skal den udnyttes beslutsomt. Forudsætningerne for overraskelse er rettidige og fyldestgørende oplysninger/efterretninger om FJ, og at egne planer, placering og bevægelser m.v. hemmeligholdes.[62]

For at opnå overraskelse skal BG udover at gennemføre Frame Ops også gennemføre Strike Ops. Disse operationer har til formål at overraske fjenden og bevare den taktiske overlegenhed, og er dermed også en offensiv handling over for modstanderen. Operationerne af denne type vil ofte blive gennemført som ”Intelligence Driven Operations” (Intel Driven Ops), hvor det er efterretninger om fjenden der udløser operationen. Kravet om hemmeligholdelse er i denne forbindelse en absolut nødvendighed.

3.10. Sikring

BTN sikring mod uventede FJ handlinger skal medvirke til at bevare dens handlefrihed. Muligheden for FJ elementer blandt civilbefolkningen medfører særlige krav om sikring mod denne trussel. Løsning af sikringsopgaver må aldrig forhindre løsning af en pålagt opgave eller unødig belaste BTN kampkraft.[63]

Grundprincippet om sikring stemmer overens med NATOs COIN doktrin. Specielt bemærkes det at alle tab, hvad enten det måtte være materiel eller personel i høj grad vil svække kampkraften og dermed formindske muligheden for succes.

3.11. Sammenfatning

NATOs COIN doktrin har i relation til grundprincipperne vist sig at udfordre på flere områder. Bl.a. skal BG sørge for, at opgaver til ENH bliver givet med et mål, et formål og en ramme. Derudover er det også vigtigt, at ENH der får opgaven har kendskab til målene på de højere niveauer. Den offensive indsats skal fokuseres mod civilbefolkningen og her skal initiativet altid bevares. BG skal for at kunne ligge tyngde være fleksibel, specielt med hensyn til de begrænsede ressourcer. BG skal for at opnå optimal effekt af operationer etablere et samvirke. Dette gør sig bl.a. gældende ved indsættelse af CIMIC til at reetablere infrastruktur til glæde for befolkningen og egen manøvrefrihed. BG kan ved at gennemføre Strike Ops og Intel Driven Ops opnå overraskelse. Med hensyn til sikring er der ingen tvivl om BG løsning. Først afsættes der ENH til opgaveløsningen dernæst til sikringsopgaver.

KAPITEL 4. Analyse af krav

4.1. Indledning

Formålet med dette kapitel er at identificere de fælles krav, der er til en evt. dansk COIN doktrin, som er fremkommet af den irregulære modstander og NATOs COIN doktrin. Dette gøres under anvendelse af krigsførelsens grundprincipper, og kapitlet munder således ud i en række krav til en evt. dansk COIN doktrin.

4.2. Princippet om målet

Modstanderens evne til at distrahere og aflede vores opmærksom fra det egentlige mål, og NATOs krav om at holde det strategiske mål for øje, er en udfordring for BG under deres planlægning og gennemførelse af operationer. Planlægningen bør tage højde for modstanderes interesse i at aflede vores opmærksomhed. I denne forbindelse bør der være en forholdsordre til DISPENH, således at de ikke lader sig distrahere og derved til stadighed fastholder fokus på de overordnede mål. BG skal ligeledes ud fra foresattes hensigt give DISPENH opgaver, med et mål et formål og en ramme de skal løse opgaven inden for samt en prioritering af f.eks. CIMICs indsættelse. Det er i denne forbindelse vigtig, at målet er i fuld overensstemmelse med målene på højere niveauer, og at det givne mål understøtter opnåelsen af disse. Kravet om mindre adrætte og selvstændige ENH som beskrevet i NATOs doktrin, understreger vigtigheden af at underlagte ENH har kendskab til målene to niveauer over dem. Ligeledes er det vigtigt, at ENH er bevidste om deres indflydelse på opnåelse af målene på det operative og strategiske niveau.

I relation til princippet om målet og på baggrund af ovenstående udledes følgende krav:

* Modstanderen må ikke være det styrende parameter for opgaveløsningen.

* Opgaverne til DISPENH skal befales i et mål, et formål og en ramme, som opgaven skal løses inden for.

* BG og DISPENH skal have kendskab til målet to niveauer.

4.3. Princippet om offensiven

BG skal altid være rede til at agere offensivt både over for modstanderen men også civilbefolkningen. Den offensive handling mod civilbefolkningen ses som det at vise tilstedeværelse, ikke kun i baser og lejre men også ved gennemførelse af PTR blandt civilbefolkningen. En offensiv adfærd overfor civilbefolkningen vil også begrænse modstanderens mulighed for at operere blandt denne og samtidig øge BG fokus på ”centre of gravity”. Modstanderes mulighed for at vælge tid og sted for kampe, vil ofte vanskeliggøre anvendelsen af dette princip. BG vil derfor kunne anvende dette princip til at genvinde initiativet, men vil stadig ikke altid kunne vælge tid og sted for afgørelsen. Det er derfor primært at alle offensive handlinger og operationer herunder PSYOPS, gennemføres for at understøtte og udbygge relationer mellem civilbefolkningen og BG og kun sekundært for at bekæmpe modstanderen.

I relation til princippet om offensiven og på baggrund af ovenstående udledes følgende krav:

* Offensive handlinger skal primært være rettet mod civilbefolkningen for at opnå tillid fra denne.

* Offensive handlinger skal bevare eller genvinde initiativet.

4.4. Princippet om tyngde

Forudsætning for at BG med succes kan anvende princippet om tyngde, er gode efterretninger om modstanderens placering. Men grundet modstanderens måde at operere på er dette sjældent muligt. Der er derimod konstateret et krav om fleksibilitet og dermed evnen til at ligge tyngde. BG vil for at bevare fleksibilitet ofte være tvunget til at udspare en RES. Dette er en konsekvens af modstanderes uforudsigelighed og en begrænsning af BG egne ressourcer.

I relation til princippet om tyngde og på baggrund af ovenstående udledes følgende krav:

* Fleksibilitet er forudsætningen for at ligge tyngde.

* RES skal udspares for at kunne ligge tyngde.

4.5. Princippet om økonomi med kræfterne

I kapitlet omhandlende NATOs COIN doktrin er der ikke fundet nogen delkonklusioner, der peger direkte på krav om økonomi med kræfterne. I kapitlet omhandlende den irregulære modstander blev det konstateret, at dette grundprincip relaterede sig til princippet om sikring, og det vil i dette kapitel derfor blive behandlet som tidligere.

4.6. Princippet om kræfternes samspil

BG skal under alle operationer forsøge, at udnytte den synergi der kan skabes ved samarbejde mellem de mange forskellige typer ENH, BG råder over. For at bevare evnen til at handle ikke kun overfor modstanderen men også civilbefolkningen, bør BG underlagte KAENH til hver en tid have mulighed for at trække på de nødvendige assets hos BG. Ikke kun under udførelsen men også under forberedelsen, kan sådan et samarbejde være med til at udnytte ressourcerne optimalt. For at sikre sig at dette altid er muligt, er det derfor vigtigt, at BG i sin planlægnings- og udførselsfase etablerer et samvirke. I relation til princippet om kræfternes samspil og på baggrund af ovenstående udledes følgende krav:

* Samvirke mellem ENH skal etableres så tidligt i planlægningsforløbet som muligt.

* Under løsning af opgaver skal midlerne være til rådighed for KAENH.

4.7. Princippet om bevægelse

For at opretholde bevægelsesfriheden kan BG anvende CIMIC, IG og EOD, dette indebærer dog ofte et stort tidsforbrug. Hurtige bevægelser med henblik på at skifte tyngde vil derfor ofte være svære for BG at gennemføre. Grundet at en sådan bevægelse vil indebære en stor risiko for at blive engageret af modstanderen med IED og baghold. For at undgå dette er der krav til gode efterretninger om modstanderen. Såfremt BG ønsker at foretage en hurtig bevægelse, skal sådanne være planlagt således, at det kan tilsikres, at modstanderen ikke har mulighed for at gennemføre ANG på BG under bevægelsen. Planlægningen kan i forbindelse med dette være etablering og udbygning af infrastruktur ved indsættelse af CIMIC eller IG-midler. I relation til princippet om bevægelse og på baggrund af ovenstående udledes følgende krav:

* Hurtige bevægelser skal planlægges for at kunne gennemføres effektivt.

* Gode efterretninger er en forudsætning for at gennemføre en spontan og hurtig bevægelse.

4.8. Princippet om overraskelse

BG vil have svært ved at gennemføre overraskende operationer rettet mod civilbefolkningen i forbindelse med Frame Ops, da modstanderen vil have mulighed for let at kunne identificere BG operationsmønster. Overraskelsen i denne type operationer ligger mere i, at afvige fra det normale operationsmønster i form af afvigelse fra måden hvorpå disse gennemføres samt at tilsikre variation i sted og rutevalg til og fra området.

Anvendelse af andre indsættelsesmåder for at opnå overraskelse og agere offensivt ses primært anvendt i forbindelse med Strike Ops og Intel Driven Ops. Før og under gennemførelsen af disse typer operationer er hemmeligholdelse og gode efterretninger om modstanderen et krav. Ligeledes vurderes det også, at være under disse operationer at vildledning vil have den største effekt. I relation til princippet om overraskelse og på baggrund af ovenstående udledes følgende krav:

* Overraskelse opnås ved at være uforudsigelig og variere i gennemførelsen af alle operationer.

* Overraskelse kan opnås ved anvendelse af alternative indsættelsesmåder og ved gennemførelse af vildledning.

4.9. Princippet om sikring

Den irregulære modstanderes viden om at et enkelt tab af personel eller materiel kan skade vores vilje til at forfølge målet, sammenholdt med modstanderes mulighed for at vælge tid og sted for gennemførelse af ANG stiller store krav til BG sikring. Princippet om sikring relaterer sig til økonomi med kræfterne, idet risiko er sammenhængende med behovet for sikring. BG kan ikke tillade sig at løbe nogen risiko med hensyn til sikring, og dette vil i nogle tilfælde have en direkte konsekvens på løsningen af opgaven. BG skal som tidligere nævnt sørge for, at de tilstrækkelige midler indsættes for at løse den pålagte opgave, og først herefter kan der afsættes midler til sikring. I relation til princippet om sikring og på baggrund af ovenstående udledes følgende krav:

* BG skal indsætte tilstrækkelige midler for at løse den pålagte opgave, og først herefter kan der afsættes midler til sikring.

4.10. Sammenfatning

Generelt har analysen vist, at grundprincipperne er anvendelige i forhold til de krav der er identificeret. Grundprincipperne vurderes på nuværende tidspunkt at være anvendelige, såfremt der fortages mindre justeringer af disse.

Princippet om offensiven bærer i højere grad præg af at bevare initiativet for på længere sigt at opnå målet end det at vælge tid og sted for afgørelsen.

Under princippet om økonomi med kræfterne er der ikke konstateret nogen elementer, der direkte relaterer sig til dette princip. Princippet må dog konstateres at have en vis sammenhæng med princippet om sikring.

KAPITEL 5. Nuværende løsning af COIN i Afghanistan

5.1. Indledning

Formålet med dette kapitel er, at identificere hvorledes grundprincipperne er blevet tilgodeset i indsættelsen af den danske BG i Afghanistan på ISAF hold 5 og 7. Ved hjælp af de gennemførte interviews vil der ligeledes fremkomme forslag til justeringer og optimeringer til den nuværende doktrin og dermed også forslag til en evt. dansk COIN doktrin.

5.2. Generelt

Grundprincipperne anvendt i praksis betyder, at der ofte vil forekomme overlap mellem de enkelte principper. For at understøtte det ene princip kan man blive nødt til at gå på kompromis med det andet. Da kamppladsen ofte er fragmenteret, vil det derfor også være svært at anvende alle principperne på samme tid, anvendelsen skal derfor ses mere i tid og rum. Overholdelse af samtlige principper vil derfor sjældent kunne lade sig gøre.

Personerne der er blevet interviewet giver udtryk for, at BG skal være bedre til at tænke COIN.[64] Med dette menes, at der skal være et fælles ”Mindset[65]” på alle niveauer om, hvorledes man handler under en COIN operation.[66]

5.3. Kravet om målet

BG modtog opgaven fra TFH i form af en meget kortfattet hensigt.[67] Det betød, at chefen for BG selv måtte udlede sin opgave. Dette havde selvfølgelig effekt på de underlæggende ENH, da BG ikke havde mulighed for at videregive det overordnede mål for TF. Dette upræcise mål var måske også skyld i, at BG på et tidspunkt mistede fokus fra det oprindelige mål - civilbefolkningen - til Taliban. Modstanderen var derfor styrende for BG opgaveløsning i en kort periode. [68]

Måden hvorpå opgaver til UAFD blev givet varierede fra at være klare og entydige mål til, at være effekter som skulle opnås. Det der umiddelbart vurderes at have haft den bedste effekt, var de klare og entydige mål.[69] Der blev ofte arbejdet med et slut-mål (End-State), som skulle være målet for, hvad BG ville opnå. Dette End-State svarede i nogen grad til nogle af målene på det operative niveau, og nogle af målene som blev givet helt nede på delingsniveau.[70]

5.4. Kravet om offensiven

Med dette princip i tankerne har BG gennemført adskillige operationer for at holde modstanderen beskæftiget og dermed forsøgt at fratage ham det overordnede initiativ. Dette gav BG mulighed for at gennemføre operationer uden indflydelse fra modstanderen. [71] Offensiv adfærd overfor modstanderen var derfor i nogen grad en forudsætning for at være offensive overfor civilbefolkningen.[72] Denne offensive adfærd overfor civilbefolkningen skal i højere grad anvendes. Dette kunne gøres med øget fokus på anvendelsen af PSYOPS.[73]

5.5. Kravet om tyngde

Evnen til at skabe tyngde blev gennemført efter princippet ”Surge”. Dette beskriver evnen til at samle og generere kampkraft på kort tid. Tyngde var ofte ikke nødvendigt at lægge med KUAFD, da gennemførelsen af en manøvre ikke stillede krav til dette. Men derimod skulle muligheden for at lægge tyngde med ENH som CIMIC, Afghan National Army (ANA) og Afghan National Police (ANP) overvejes.[74] BG frigjorde i slutningen af perioden KUAFD ved at overdrage dele af ansvarsområdet (AOR) til ANA og ANP. Dette gjorde, at BG fik en disponibel RES der kunne indsættes efter behov. Denne KUAFD blev brugt til at gennemføre Strike Ops og Intel Driven Ops og kunne dermed understøtte anvendelsen af princippet om overraskelse og offensiven.[75]

5.6. Kravet om økonomi med kræfterne

BG havde et stort AOR, hvilket betød en stor spredning af ENH. Dette gjorde det vanskeligt at aflaste underlagte ENH fuldstændigt. Delingen fra hjemmeværnet blev indsat til sikring af en lejr. Dette hjalp BG til lettere at kunne aflaste sine ENH.[76]

Under dette princip fokuserede BG også på kampmorale. I den forbindelse hvorledes anvendelsen af de forskellige grundprincipper ville indvirke på kampmoralen hos ENH. Med dette menes behovet hos soldaterne for at agere offensivt og slå modstanderen ihjel. Men også behovet for at se fremgang og udvikling på grund af det stykke arbejde de udfører. Ligeledes har soldaterne og behov for at vide, hvorfor de skal gennemføre en patrulje med det formål at erkende FLET. [77] Således at de ikke får den opfattelse, at BG uden formål og omtanke ”gambler” med deres liv.

5.7. Kravet om kræfternes samspil

De mange rådige assets fra TF blev anvendt ved BG og via etablering af et samvirke også ved UAFD.[78] Hvis KUAFD fik tildelt for mange assets af BG, resulterede dette i en ineffektiv indsættelse af midlerne. KUAFD-chefen fik ganske enkelt for mange assets til at bevare overblikket og udnytte dem effektivt. Denne situation gav et afledt krav om mere støtte og styring fra BG til at indsætte de mange midler, som UAFD endte med at få til rådighed. [79]

I forbindelse med BG indsættelse af CIMIC har BG savnet et direktiv eller anden form for doktrin, der kunne vejlede om, hvorledes samvirket mellem BG og CIMIC skulle være, for at få optimalt udbytte og udnytte den synergi der kan opstå.[80] BG fokuserede ligeledes ikke nok på, hvorledes Info Ops herunder brugen af PSYOPS kunne anvendes forud for en operation og ikke kun efter operationen, hvor det ofte ses anvendt.[81]

5.8. Kravet om bevægelse

Gennemførelsen af hurtige bevægelser for at skabe tyngde var stort set umulige at gennemføre på grund af modstanderens anvendelse af IED. Dette gjorde, at BG sjældent forsøgte at gennemføre sådanne bevægelser. [82]

5.9. Kravet om overraskelse

BG mulighed for at anvende overraskelse var meget begrænset på grund af modstanderens evne til at optræde skjult blandt civilbefolkningen.[83] Overraskelsen ved hjælp af vildledning havde også en meget begrænset effekt. Modstanderen lærte hurtigt hvorledes BG opererede, samt hvilke kapaciteter som f.eks. EW havde.[84] BG skulle derfor forsøge at gøre noget uventet ved at afvige fra de normale fremgangmåder.[85] BG kunne havde fokuseret mere på en alternativ indsættelses metode som HELI eller ”stay behind” patruljer for at opnå overraskelse.[86]

5.10. Kravet om sikring

Antallet af Forward Operating Bases (FOB) var i høj grad styrende for BG afsættelse af midler til sikring. Der skulle ikke kun afsættes midler til sikring af FOB men også forsyningskolonner til ENH i FOB. Kravet om at tab ikke var acceptabelt binder en masse ressourcer. [87] IED truslen havde en afledt konsekvens, fordi der konstant var behov for IG-støtte for at sikre UAFD patruljer. Dette gjorde, at de begrænsede ressourcer blev belastet meget hårdt, og dette påvirkede derfor også ENH moral. Et forhøjet trussels niveau var en overgang medvirkende til, at behovet for sikring gjorde det umuligt at gennemføre afsiddet patruljer i et område (OMR). Modstanderen blev dermed styrende for BG opgaveløsning. [88]

5.11. Sammenfatning

Anvendelsen af grundprincipperne har for BG vist sig ikke altid at være muligt i forbindelse med indsættelse under en COIN operation.

Der er generelt konstateret et behov for nogle retningslinjer for, hvorledes midler som PSYOPS og CIMIC anvendes i gennemførelsen af Frame Ops.

Der er ligeledes i relation til økonomi med kræfterne observeret et behov for et grundprincip, hvori der indgår moral. Grundprincippet om bevægelse er meget begrænset i sin anvendelse, såfremt modstanderen bruger IED.

KAPITEL 6. UK og US COIN doktrin
6.1. Indledning

Formålet med dette kapitel er, ud fra de opstillede krav at klarlægge muligheder til justeringer og optimeringer fra den britiske og amerikanske COIN doktrin. Kapitlet beskriver kort også principper, der med fordel kunne anvendes i en dansk COIN doktrin.

6.2. Generelt

De to doktriner fra vores samarbejdspartnere i NATO er på flere områder ens. Bl.a. Clear-Hold-Build og ”Unity of Effort” går igen i begge doktriner. Disse begreber beskriver en tilgang i tre overordnede faser til gennemførelsen af COIN operationer samt vigtigheden af at arbejde mod et fælles mål. Disse vil blandt andre udvalgte principper blive behandlet i dette kapitel.

Den britiske og den amerikanske COIN doktrin bygger begge på erfaringer fra tidligere krige imod oprørsstyrker. Principperne i disse doktriner har i en årrække[89] været under udvikling. Dette kommer til udtryk i form af praktiske eksempler og gennemførte operationer, hvor de teoretiske principper anvendes og afprøves. De to nationers doktriner indledes begge med, at der ikke er en endegyldig doktrin for COIN, idet enhver COIN operation er forskellig fra hinanden.

6.3. UK og US doktrin

”Unity of Effort” beskriver den fælles indsats for at opnå et fælles mål. For at understøtte dette princip, er det vigtigt, at der er et fælles strategisk mål, som alle niveauer arbejder i mod.[90] Dette mål skal derfor være kendt på alle niveauer. Men dermed ikke sagt at det skal være et ens End-State fra det strategiske til taktiske niveau. Det taktiske End-State skal tilpasses til den ENH, der skal opnå det.[91] Forstået således at ”alle” ENH skal have fastlagt et klart og opnåeligt End-State, der passer til deres niveau. Den fælles indsats består i, at alle operationer skal koordineres nøje med naboenheder, for at sikre at enhedernes operationer støtter op om opgaveløsningen hos naboenheden.[92] Dette gør sig gældende på alle niveauer.

”Mission Command” er i grove træk, det vi kender som auftragstaktik. På grund af den fragmenterede kampplads i en COIN operation er det vigtigt at anvende ”Mission Command”. Dvs. at ordrer til underlagte ENH skal gives med en hensigt og et klart defineret mål samt evt. en tidsramme, så skulle underlagte førere selv kunne handle i ordregiverens ånd og dermed løse opgaven.[93]

Briterne har i deres doktrin uddybet princippet om ”Shape-Secure-Develop”[94] fra det operative niveau. Dette er blevet til faserne ”Clear-Hold-Build”, som hører under det overordnede ”Secure”. Dette har gjort princippet anvendeligt på det taktiske niveau.[95] Denne tilgang skal danne grundlaget for gennemførelse af Frame Ops. Generelt for alle faser er det vigtigt, at civilbefolkningens sikkerhed altid kommer i første række. Derudover ses Strike Ops også anvendt under alle faser.

Clear-fasen[96] skaber forudsætning for de efterfølgende faser. Denne fase beskriver præcis, hvilken taktik man har tænkt sig at anvende til at få modstanderen ud af området. Dette indebærer i direkte sammenhæng også en plan for, hvorledes civilbefolkningens tillid til oprørsbekæmperen skal vindes. Det gennemføres typisk ved offensiv indsættelse af midlerne. Særligt vigtigt er det i denne fase at få udviklet et detaljeret og integreret efterretningsbillede af området.[97] Dette skal bruges senere i denne fase til at ramme den irregulære modstanders infrastruktur, således at han ikke kan reetablere sig i området. For at holde modstanderen beskæftiget gennemføres der PTR og Strike Ops. Løsningen af disse opgaver sker stadig af oprørsbekæmperen. Først når modstanderen er forhindret i at få fodfæste i området, kan overdragelsen af sikkerheden til værtsnationens sikkerhedsstyrker påbegyndes.

Hold-fasen[98] følger op på de opnåede resultater i clear-fasen og bygger videre på disse. For at fokusere på fastholdelsen af det vundne område, er der følgende fem overordnede formål med fasen:

* At sikre civilbefolkningen og adskille dem fra den irregulære modstander.

* At etablere en fast tilstedeværelse af regeringen for at opretholde kontrol med området.

* At rekruttere, organisere, udruste og træne lokale sikkerhedsstyrker

* At etablere regeringsmæssige politiske instanser for at afløse modstanderens instanser.

* At udvikle et pålideligt efterretningsnetværk bestående af efterretnings agenter/informanter.

Alle områder hvor civilbefolkningen er til stede dag eller nat, skal overvåges af sikkerhedsstyrker for at forhindre modstanderen i at få indflydelse. Denne fase kræver derfor ofte et stort antal af sikkerhedsstyrker.

Build-fasen[99] har til formål at genopbygge/opbygge tilliden til regeringen. Det gøres ved at etablere en god infrastruktur til glæde for civilbefolkningen, ikke nødvendigvis med værtsnationens økonomiske midler men med deres navn på fundamentet. Disse projekter indebærer bl.a.: Reetablering og udbygning af vejnettet, gravning af brønde, sikring, flytning og omfordeling af forsyninger samt bygning og vedligeholdelse af skoler og lignende faciliteter. Disse projekter iværksættes samtidig med, at modstanderen holdes under observation og forstyrres i hans arbejde imod regeringen.

Muligheden for at variere i anvendelsen af dette princip ligger i at kunne variere hvorledes man lægger tyngde. F.eks. i tilfælde af et forhøjet trusselsniveau vil tyngden typisk lægges i Hold-fasen, indtil der igen kan fokuseres på genopbygning af infrastruktur. Anvendelsen af Info Ops herunder PSYOPS, er i den amerikanske doktrin beskrevet således, at den understøtter de enkelte faser under princippet om Clear-Hold-Build.[100]

Strike Ops[101] har særlig fokus i den britiske doktrin. Under denne type operation agerer man på baggrund af efterretninger, og går direkte efter modstanderen. Der er ligeledes principper, som skal overholdes i forbindelse med gennemførelse af denne type operationer. Følgende udvalgte principper med tilhørende stikord har særlig fokus i Strike Ops:

* Offensiven - styrker moralen, højt tempo, kontrolleret aggression.

* Fleksibilitet - usikre efterretninger om målet, modstanderens reaktion.

* Overraskelse og sikkerhed - total overraskelse kan ikke opnås, gennemførelse af vildledning, høj operationssikkerhed.

6.4. Sammenfatning

Principperne om “Unity of Effort” og “Mission Command” forventes at kunne bidrage med justeringer og optimeringer af de erkendte krav fra de foregående kapitler, uden at disse nødvendigvis skal indarbejdes i en evt. dansk COIN doktrin.

Strategien med Clear-Hold-Build giver indtrykket af et godt og velafprøvet princip. At den er gennemtænkt i detaljen helt ned til indsættelsen af CIMIC og Info Ops, gør den i høj grad anvendelig i forhold til tidligere erkendte problemområder i den danske doktrin.

KAPITEL 7. Sammenfattende analyse
7.1. Indledning

Formålet med dette kapitel er, at identificere de afgørende doktrinære forslag set ud fra den gennemførte analyse af krav, egen løsning i ISAF samt muligheder fra UK og US COIN doktrin. Dette skal danne grundlag for den egentlige anbefaling, som udarbejdes i næste kapitel.

7.2. Generelt

På baggrund af kapitel 6 og det faktum at BG er underlagt et britisk TF, formodes det, at BG bliver indsat under princippet om ”Clear-Hold-Build”, da det er denne måde TF doktrinært skal løse sin opgave på. Med et dybere kendskab til principperne omkring ”Clear-Hold-Build” vurderes det, at BG ville have lettere ved at anvende grundprincipperne i den rette kontekst. F.eks. er det klart beskrevet, hvilke grundprincipper der skal fokuseres på i forbindelse med Strike Ops. Denne detaljeringsgrad af doktrinen vil også bidrage til at løse problemet omkring indsættelse af PSYOPS og CIMIC, da det står skrevet helt præcist, hvorledes disse midler skal anvendes under hver enkelt fase af ”Clear-Hold-Build”.

Dele af de opstillede krav i kapitel 4 vurderes ikke at være mulige at overholde med de nuværende grundprincipper, set i relation til deres anvendelse i forbindelse med løsningen af opgaven i ISAF. Dette konkluderes endeligt under analysen af hvert enkelt grundprincip.

7.3. Målet

Kravene til princippet om målet kan ikke overholdes grundet en uklar opgave fra troppeenheden, hvilket til dels resulterer i uklare mål til underlagte ENH. BG opgavestilling til underlagte ENH bidrager til ovenstående uklarhed grundet uoverensstemmelse med kravet om et mål, et formål og en ramme. Det er ligeledes konstateret at modstanderen til tider afledte opmærksomheden fra opgaveløsningen. Dette stemmer ikke overens med kravet om, at modstanderen ikke måtte være det styrende parameter for opgaveløsningen. De uklare mål understreger vigtigheden af at kende målet for to niveauer over, således at der bliver arbejdet efter princippet om ”Unity of Effort”. Der er i relation til dette afsnit ligeledes konstateret et behov for bedre anvendelse af ”Mission Command”. Grundprincippet skal på baggrund af ovenstående justeres med de nævnte principper fra UK og US doktrin.

7.4. Offensiven

Kravene til princippet om offensiven er uden tvivl blevet overholdt af BG. Den offensive ageren overfor modstanderen med henblik på at bevare initiativet er med til at skabe forudsætning for at agere offensivt overfor civilbefolkningen. Grundprincippet vurderes at være dækkende såfremt den offensive anvendelse af Info Ops fremgår af en overordnet Clear-Hold-Build taktik.

7.5. Tyngde

Kravet om fleksibilitet vurderes at være styrende for muligheden for at forlægge tyngde. BG anvendelse af princippet ”SURGE” kan i nogen grad have understøttet anvendelse af dette princip. Det styrende for opretholdelsen af fleksibilitet ses dog at være muligheden for at udspare en disponibel RES. Med denne har BG man muligheden for at gennemføre Strike Ops og Intel Driven Ops, der antages for at være nogle meget vigtige typer af operationer for at opnå succes i COIN. Princippet om tyngde bør derfor ændres til princippet om fleksibilitet.

7.6. Økonomi med kræfterne

Under BG løsning af opgaven i ISAF blev det konstateret, at dette grundprincip på nogle punkter hænger sammen med princippet om sikring. Dele af økonomi med kræfterne vil derfor naturligt ligge under sikring. Det blev ligeledes konstateret, at princippet havde forbindelse til soldaternes moral. Det er derfor vigtigt, at formålet med en opgave præciseres for soldaten, og at effekten af det løste opgave efterfølgende fremlægges. Det er i denne forbindelse også vigtigt for moralen at agere offensivt, da dette ifølge UK doktrin styrker denne. Moralen vurderes at have direkte indvirkning på kampkraften hos BG. Som forudsætning for at bevare kampkraften skal morale derfor prioriteres højt under BG planlægning og gennemførsel. På baggrund af analysen konkluderes der, at være et behov for et princip omhandlende moral i stedet for økonomi med kræfterne.

7.7. Kræfternes samspil

Kravene til princippet blev til dels opfyldt af BG i ISAF. I situationer hvor BG råder over mange assets, vil det ikke altid være en fordel for KAENH at få disse tildelt. De underlagte KAENH har ikke evner og overblik til at indsætte en stor mængde midler effektivt. Midlerne skal være til rådighed for KAENH, når disse har brug for det. BG bør derfor i relation til grundprincippet nøje overveje, hvorledes BG vil støtte eller etablere et samvirke, der tilsikrer en hurtigt og effektiv indsættelse. Grundprincippet vurderes at være dækkende såfremt, at opnåelsen af synergi og kræfternes samspil med PSYOPS og CIMIC fremgår af en overordnet Clear-Hold-Build taktik.

7.8. Bevægelse

De opstillede krav til princippet om bevægelse har vist sig ikke at være mulige at overholde under i den nuværende situation i ISAF. Modstanderens evne til at overvåge BG bevægelser har især gjort dette vanskeligt. For at gennemføre hurtige bevægelser og anvende dette princip er gode efterretninger en forudsætning. Princippet bør dog fastholdes idet at vi altid, hvis muligt vil forsøge at unddrage os FJ ild og uønsket kamp.

7.9. Overraskelse

Kravene til princippet om overraskelse blev forsøgt overholdt. BG forsøgte at afvige fra de normale fremgangsmåder og forsøgte sig ligeledes med alternative indsættelsesmåder. På baggrund af de opstillede krav og BG anvendelse af grundprincippet konkluderes det, at grundprincippet er dækkende og bør fastholdes i sin oprindelige form.

7.10. Sikring

Det opstillede krav til princippet om sikring stemmer fuldt overens med grundprincippet. Overholdelsen af princippet består i, hvilken risiko BG er villig til at løbe. Kravet om ikke at miste soldater må dog aldrig veje tungere end kravet om at løse den pålagte opgave. Såfremt et forhøjet trussels niveau truer denne prioritering, bør BG være villig til at løbe risikoen. På baggrund af det opstillede krav og den entydige formulering af grundprincippet konkluderes det, at dette er dækkende og bør fastholdes i sin oprindelige form.

7.11. Opsummering

Det vurderes at en justering af de nuværende grundprincipper samt en klar taktik for BG i Afghanistan vil medvirke til en bedre balance i krigsførelsens kredsløb og dermed en mere succesfuld opgaveløsning. Der skal på baggrund ovenstående fortages justeringer af følgende grundprincipper: Målet, tyngde og økonomi med kræfterne.

I kapitel 8 udarbejdes anbefalingen til optimeringer og justeringer samt forslag til principper, der kunne indgå i en strategi for løsning af COIN i Afghanistan.

KAPITEL 8. Anbefaling
8.1. Indledning

Denne anbefaling til dele af en evt. dansk COIN doktrin er udarbejdet på baggrund af den gennemførte analyse. Indholdet består af en kort beskrevet overordnet strategi for indsættelse af en BG underlagt en britisk troppeenhed i en COIN operation. Derudover indeholder den også forslag til justeringer af de grundprincipper, hvor der er erkendt et behov. Denne justering vil komme til udtryk i form af to ”nye” og et ændret grundprincip.

Anbefalingen

8.2. Overordnet taktik

Når BG er indsat i en COIN operation anvendes princippet om Clear-Hold-Build. Princippet består i tre faser som gennemføres sekventielt og danner grundlag for Frame Ops. For at skifte fase skal det stillede End-State fra troppeenheden være tilvejebragt. De enkelte fasers hovedformål gennemgås kort, hvorefter det i mere detaljerede kapitler beskrives, hvorledes de enkelte midler skal anvendes for at opnå optimal effekt i alle faser.

1. fase - Clear

Formålet med denne fase er at fordrive eller tilintetgøre modstanderen i et nærmere angivet TN.

2. fase - Hold

Fastholdelse af det vundne terræn m.h.p. at skabe forudsætning for organisering og rekruttering af værtsnationens sikkerhedsstyrker. For derefter at overdrage fastholdelsen til disse.

3. fase - Build

Genopbygning af værtsnationens infrastruktur m.h.p. at vinde civilbefolkningens tillid til regeringen. Støtte værtsnationens sikkerhedsstyrker i fastholdelsen af det vundne TN.

8.3. Krigsføringens grundprincipper
8.3.1. Princippet om målet

Troppeenhedens manøvreplan og opgave til BG giver hensigten med kampen i form af et End-State. Ud fra troppeenhedens og hensigten på de højere niveauer fastlægges BTN mål og om nødvendigt mellemfaldende effekter der ønskes opnået, hvis successive løsninger hurtigst og mest direkte fører til opgavens løsning. Hensigten fra alle højere niveauer skal til stadighed holdes for øje og i muligt omfang inddrages i opgaveløsningen. Ændres de forudsætninger, hvorunder opgaven er pålagt eller såfremt der opstår tvivl, så afgørende, at End-State ikke kan nås, melder BG straks herom m.h.p. at sikre at alle ENH arbejder mod de samme mål. Opgaverne til DISPENH skal indeholde et klart mål og en hensigt samt de rammer, som opgaverne skal løses inden for.

8.3.2. Princippet om fleksibilitet

BG skaber fleksibilitet ved at have en disponibel RES samt ved at holde de begrænsede ressourcer centralt, for derved at bevare evnen til at skifte tyngde.

Anvendelse af fleksibilitet under opgaveløsningen kræver at BG til stadighed tilpasser sig den aktuelle situation. Fleksibilitet skal indgå i planlægningen og gennemførelsen af alle opgaver.

8.3.3. Princippet om moral

Vedligeholdelse af moralen har en direkte effekt på BG kampkraft. Ingen planer kan gennemføres succesfuldt uden vedligeholdelse af moralen. Princippet om offensiven har indvirkning og styrker overholdelsen af dette princip. For at opretholde en høj moral skal princippet om målet overholdelse, således at underlagte ENH føler, at de opnår succes i deres opgaveløsning.

En høj moral giver BG de bedste chancer for succes og overlevelse. Høj moral er kendetegnet ved standhaftighed, mod, tillid og håb.

KAPITEL 9. Perspektivering

Forslaget til den overordnede taktik er kun overfladdisk berørt og ville i en endelig doktrin også berøre, hvorledes de højere niveauer arbejder efter princippet om Shape-Secure-Develop. Set i relation til FR I kan dette forbindes med Decisive, Shaping og Sustaining Operations[102], hvor også de to forslag til nye grundprincipper blev fundet ved en efterfølgende gennemlæsning.

Ud fra analysen af krav samt den nuværende løsning i ISAF er der også konstateret behov for ændring i BG organisation. Der er erkendt et stort behov for efterretninger om modstanderen. Disse efterretninger skaber i COIN forudsætning for optimal udnyttelse af stort set alle grundprincipperne. I den britiske og amerikanske COIN doktrin har efterretninger også stor betydning, de har begge steder et helt kapitel for sig. Hvis man ser på dette behov, samt hvad vores allierede gør, vil man kunne konstatere en mangel i BG organisation. I forbindelse med dette tænkes der primært på indhentning af efterretninger. Organisationsskemaet for ISAF 8[103] bekræfter, at de eneste indhentningskapaciteter BG råder over er en HUMINT sektion og to EW grupper. Derudover er der selvfølgelig enkelte skråstregsfunktioner i KAENH men ikke nogen med udelukkende fokus på indhentning af efterretninger. Der vurderes at være et stort behov, som ikke synes at være dækket af BG organisation. Forslaget til en ny organisation ville formentlig indeholde væsentligt flere dedikerede E-officers- og E-befalingsmandsstillinger og ikke kun som de nuværende skråstregsfunktioner.

TIL TJENESTEBRUG

[1] Mao Tse-tung - On guerilla warfare, kap. 7.

[2] FR I, pkt. 1.1.4.2. Se bilag 1.

[3] Ibid., pkt. 1.1.5.

[4] FR I, p. 001.

[5] Se bilag 2.

[6] http://forsvaret.dk/HOK/International%20Info/ISAF/Pages/default.aspx (10-12-09)

[7] AJP-3.4.

[8] FR I.

[9] Se bilag 3.

[10] FR I, pkt. 8.1.1.

[11] Ibid., pkt. 8.1.2.1.

[12] Ibid., pkt. 8.1.2.4.

[13] Ibid., pkt. 1.2.3.

[14] http://www.fmn.dk/Nyt%20og%20Presse/Documents/Forligstekst%20inkl%20bilag.pdf (14-02-10)

[15] Jf. MJ Lars Nygaard, FAK.

[16] http://usacac.army.mil/cac2/coin/repository/DoctrineUpdate.pdf, p. 9. (12-01-10)

[17] Se bilag 2.

[18] Kompendium 1 - Værktøjsmodulet. FANEBLAD 2. Krigsførelsens kredsløb, pkt. 2.3.1.

[19] Army Doctrine Publication vol. 1 Operations, UK Army Director General of Development & Doctrine, juni 1994, kapitel 7 pkt. 721. (oversat til dansk af KN Kresten Hedegaard, FAK, 2005)

[20] FR I, pkt. 8.1.1.

[21] KABTN, pp. 101-103.

[22] Se bilag 5.

[23] http://weekly.ahram.org.eg/2003/665/op23.htm (02-03-10)

[24] FE 150.6 og OMF

[25] FE 150.6, p. 19.

[26] Ibid., p. 21.

[27] FE 150.6, p. 22.

[28] Ibid., p. 24.

[29] OMF, pp. 4-23 - 4-24.

[30] FE 150.6, pp. 26-30.

[31] OMF, p. 2-10.

[32] Ibid., p. 3-31.

[33] Ibid., p. 3-32.

[34] FE 150.6, p. 29.

[35] Ibid., p. 31.

[36] KABTN, pkt. 1.1.1.

[37] Ibid., pkt. 1.1.2.

[38] Ibid., pkt. 1.1.3.

[39] Ibid., pkt. 1.1.4.

[40] Ibid., pkt. 1.1.5.

[41] Ibid., pkt. 1.1.6.

[42] Ibid., pkt. 1.1.7.

[43] Ibid., pkt. 1.1.8.

[44] http://www.jfklink.com/speeches/jfk/publicpapers/1961/jfk232_61.html (10-02-10) - Tale holdt ved udnævnelsen af nye officerer fra U.S. Naval Academy i Maryland, U.S.A., 7. juni 1961.

[45] Indeholder: Politiske, økonomiske, sociale, militære, retshåndhævende, civile og psykologiske aktiviteter.

[46] AJP 3.4.4, pkt. 0323.

[47] Ibid., pkt. 0508.

[48] Ibid., pkt. 0324, 0335 og 0508.

[49] Ibid., pkt. 0227.

[50] Ibid., pkt. 0338.

[51] Ibid., pkt. 0539.

[52] Ibid., pkt. 0426.

[53] Ibid., pkt. 0411.

[54] Ibid., pkt. 0595.

[55] Ibid., pkt. 0411.

[56] KABTN, pkt. 1.1.1.

[57] Ibid., pkt. 1.1.2.

[58] Ibid., pkt. 1.1.3.

[59] Ibid., pkt. 1.1.4.

[60] Ibid., pkt. 1.1.5.

[61] Ibid., pkt. 1.1.6.

[62] Ibid., pkt. 1.1.7.

[63] Ibid., pkt. 1.1.8.

[64] Frank Lissner og Garry Tsang

[65] Mindset: tænkemåde; tankegang; holdning; mentalitet - jf. Gyldendals Ordbog

[66] Frank Lissner

[67] Ibid.

[68] Garry Tsang

[69] Ibid.

[70] Frank Lissner

[71] Frank Lissner og Garry Tsang.

[72] Frank Lissner

[73] Garry Tsang

[74] Frank Lissner

[75] Garry Tsang

[76] Frank Lissner og Garry Tsang

[77] Ibid.

[78] Frank Lissner

[79] Garry Tsang

[80] Frank Lissner og Garry Tsang

[81] Garry Tsang

[82] Frank Lissner og Garry Tsang

[83] Frank Lissner og Garry Tsang

[84] Garry Tsang

[85] Frank Lissner

[86] Garry Tsang

[87] Frank Lissner og Garry Tsang

[88] Garry Tsang

[89] AFM, Figur 3-1

[90] Ibid., pkt. 3-5 - 3-10 og FM 3-24, pkt. 1-121 - 1-122

[91] Ibid., pkt. 7-8

[92] AFM, pkt. 4-23

[93] FM 3-24, pkt. 1-145 - 1-146 og AFM, pkt. 11-17

[94] AFM, pkt. 4

[95] Ibid., pkt. 4-17

[96] FM 3-24, pkt. 5-56 - 5-57

[97] AFM, pkt. 4-36

[98] FM 3-24, pkt. 5-60 - 5-67 og AFM, pkt. 4-40 - 4-45

[99] FM 3-24, pkt. 5-68 - 5-70 og AFM, pkt. 4-46 - 4-48

[100] Ibid., pkt. 5-59, 5-63 - 5-65, 5-76 - 5-78

[101] AFM, pkt. 8-B-1 - 8-B-4

[102] FR I, pkt. 1.7.1.

[103] Se bilag 2.